2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
Et David adressa à l'Éternel les paroles de ce cantique, au jour où l'Éternel l'eut délivré de la main de tous ses ennemis, et de la main de Saül.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
Il dit: Éternel, mon rocher, ma forteresse et mon libérateur!
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
O Dieu, mon rocher, vers qui je me retire; mon bouclier et la force qui me délivre, ma haute retraite et mon asile! mon Sauveur! tu me garantis de la violence.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Je m'écrie: Loué soit l'Éternel! Et je suis délivré de mes ennemis.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Car les flots de la mort m'avaient environné, les torrents des méchants m'avaient effrayé;
Les liens du Sépulcre m'avaient environné; les filets de la mort m'avaient surpris. (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
Dans ma détresse, j'invoquai l'Éternel, je criai à mon Dieu; de son palais il entendit ma voix, et mon cri parvint à ses oreilles.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
Alors la terre fut ébranlée et trembla, les fondements des cieux s'agitèrent et s'ébranlèrent, parce qu'il était courroucé.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Une fumée montait de ses narines, et de sa bouche un feu dévorant; il en jaillissait des charbons embrasés.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Il abaissa les cieux, et descendit, ayant l'obscurité sous ses pieds.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Il était monté sur un chérubin et volait; il parut sur les ailes du vent.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Il mit autour de lui les ténèbres comme une tente, des amas d'eaux, des nuées épaisses.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
De la splendeur qui était devant lui, s'embrasèrent des charbons de feu.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
L'Éternel tonna des cieux; le Très-Haut fit retentir sa voix.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Il lança des flèches, et dispersa mes ennemis; il lança des éclairs, et les mit en déroute.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Alors le fond de la mer apparut, et les fondements du monde se découvrirent, par la menace de l'Éternel, par le souffle du vent de sa colère.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
Il étendit sa main d'en haut, et me prit; il me tira des grosses eaux.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Il me délivra de mon ennemi puissant, et de mes adversaires qui étaient plus forts que moi.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Ils m'avaient surpris au jour de ma calamité, mais l'Éternel fut mon appui.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Il m'a mis au large; il m'a délivré, parce qu'il a pris son plaisir en moi.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
L'Éternel m'a traité selon ma justice; il m'a rendu selon la pureté de mes mains;
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
Car j'ai gardé les voies de l'Éternel, et je n'ai point été infidèle à mon Dieu.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Car toutes ses ordonnances sont devant moi, et je ne m'écarte point de ses statuts.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
J'ai été intègre devant lui, et je me suis gardé de mon iniquité.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
Aussi l'Éternel m'a rendu selon ma justice, selon ma pureté à ses yeux.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Avec celui qui est bon, tu es bon; avec l'homme intègre tu es intègre.
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
Avec celui qui est pur, tu te montres pur; mais avec le pervers, tu agis selon sa perversité.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Tu sauves le peuple affligé; mais de ton regard tu abaisses les orgueilleux.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Car tu es ma lampe, ô Éternel! Et l'Éternel fait resplendir mes ténèbres.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Avec toi je fonds sur une troupe; avec mon Dieu je franchis la muraille.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
La voie de Dieu est parfaite, la parole de l'Éternel est éprouvée; il est le bouclier de tous ceux qui se retirent vers lui.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Car qui est Dieu, sinon l'Éternel? Et qui est un rocher, sinon notre Dieu?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Le Dieu qui est ma forteresse assurée, et qui enseigne à l'homme intègre sa voie;
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Qui rend mes pieds semblables à ceux des biches, et m'affermit sur mes hauteurs;
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Qui forme mes mains au combat, et mes bras bandent un arc d'airain.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Tu m'as donné le bouclier de ton salut, et ta bonté m'a fait devenir grand.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Tu élargis le chemin sous mes pas, et mes pieds ne chancellent point.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Je poursuis mes ennemis; je les détruis; et je ne reviens qu'après les avoir exterminés.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Je les consume, je les écrase, et ils ne se relèvent plus; ils tombent sous mes pieds.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Car tu m'as ceint de force pour le combat; tu fais plier sous moi mes adversaires.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Tu fais tourner le dos à mes ennemis devant moi; ceux qui me haïssent, je les détruis.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Ils regardent, et point de libérateur! Ils crient à l'Éternel, mais il ne leur répond point.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Et je les broie comme la poussière de la terre; je les écrase, je les foule comme la boue des rues.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Tu me sauves des dissensions de mon peuple; tu me gardes pour être chef des nations. Le peuple que je ne connaissais pas, m'est assujetti.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Les fils de l'étranger viennent me flatter; dès que leur oreille a entendu, ils se sont soumis.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Les fils de l'étranger défaillent, et sortent tremblants de leurs retraites.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
L'Éternel est vivant! Et béni soit mon rocher! Que Dieu, le rocher de mon salut, soit exalté!
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
Le Dieu qui me donne vengeance, et qui m'assujettit les peuples; qui me fait échapper à mes ennemis.
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
Tu m'élèves au-dessus de mes adversaires, tu me délivres de l'homme violent.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
C'est pourquoi, ô Éternel, je te louerai parmi les nations, et je chanterai ton nom!
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
C'est lui qui délivre magnifiquement son roi, et qui fait miséricorde à son oint, à David et à sa postérité, à jamais!
