Psalmi 89
1 Poučna pjesma. Ezrahijca Etana. O ljubavi Jahvinoj pjevat ću dovijeka, kroza sva koljena vjernost ću tvoju naviještati.
(En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 Ti reče: “Zavijeke je sazdana ljubav moja!” U nebu utemelji vjernost svoju:
Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 “Savez sklopih s izabranikom svojim, zakleh se Davidu, sluzi svome:
Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 tvoje potomstvo održat ću dovijeka, za sva koljena sazdat ću prijestolje tvoje.”
"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
5 Nebesa veličaju čudesa tvoja, Jahve, i tvoju vjernost u zboru svetih.
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 TÓa tko je u oblacima ravan Jahvi, tko li je Jahvi sličan među sinovima Božjim?
Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 Bog je strahovit u zboru svetih, velik i strašan svima oko sebe.
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 Jahve, Bože nad Vojskama, tko je kao ti? Silan si, Jahve, i vjernost te okružuje.
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
9 Ti zapovijedaš bučnome moru, obuzdavaš silu valova njegovih;
Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 ti sasječe Rahaba i zgazi, snažnom mišicom rasu dušmane svoje.
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 Tvoja su nebesa i tvoja je zemlja, zemljin krug ti si sazdao i sve što je na njemu;
Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
12 sjever i jug ti si stvorio, Tabor i Hermon kliču imenu tvojemu.
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 Tvoja je mišica snažna, ruka čvrsta, desnica dignuta.
Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
14 Pravda i Pravednost temelj su prijestolja tvoga, Ljubav i Istina koračaju pred tobom.
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
15 Blago narodu vičnu svetom klicanju, on hodi u sjaju lica tvojega, Jahve,
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
16 u tvom se imenu raduje svagda i tvojom se pravdom ponosi.
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 Jer ti si ures moći njegove, po tvojoj milosti raste snaga naša.
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 Jer Jahve je štit naš, Svetac Izraelov kralj je naš.
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 Nekoć si u viđenju govorio pobožnima svojim: “Junaku stavih krunu na glavu, izabranika iz naroda izdigoh;
Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 nađoh Davida, slugu svoga, svetim ga svojim uljem pomazah,
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 da ruka moja svagda ostane s njime i moja mišica da ga krijepi.
thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 Neće ga nadmudriti dušmanin, niti oboriti sin bezakonja.
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 Razbit ću pred njim protivnike njegove, pogubit ću mrzitelje njegove.
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
24 Vjernost moja i dobrota bit će s njime i u mome imenu rast će mu snaga.
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 Pružit ću njegovu ruku nad more, do Rijeke desnicu njegovu.
jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
26 On će me zvati: 'Oče moj! Bože moj i hridi spasa mojega.'
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 A ja ću ga prvorođencem učiniti, najvišim među kraljevima svijeta.
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 Njemu ću sačuvati dovijeka naklonost svoju i Savez svoj vjeran.
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 Njegovo ću potomstvo učiniti vječnim i prijestolje mu kao dan nebeski.
jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
30 Ako li mu sinovi Zakon moj ostave i ne budu hodili po naredbama mojim,
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 ako li prestupe odredbe moje i ne budu čuvali zapovijedi mojih;
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 šibom ću kazniti nedjelo njihovo, udarcima ljutim krivicu njihovu,
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
33 ali mu naklonosti svoje oduzeti neću niti ću prekršiti vjernosti svoje.
men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 Neću povrijediti Saveza svojega i neću poreći obećanja svoga.
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 Jednom se zakleh svetošću svojom: Davida prevariti neću:
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
36 potomstvo će njegovo ostati dovijeka, prijestolje njegovo preda mnom kao sunce,
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 ostat će dovijeka kao mjesec, vjerni svjedok na nebu.”
stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
38 A sada ti ga odbi i odbaci, silno se razgnjevi na pomazanika svoga.
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 Prezre Savez sa slugom svojim i krunu njegovu do zemlje ponizi.
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
40 Razvali sve zidine njegove, njegove utvrde u ruševine baci.
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 Pljačkaju ga svi što naiđu, na ruglo je susjedima svojim.
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 Podiže desnicu dušmana njegovih i obradova protivnike njegove.
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 Otupi oštricu mača njegova, u boju mu ne pomože.
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 Njegovu sjaju kraj učini, njegovo prijestolje na zemlju obori.
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 Skratio si dane mladosti njegove, sramotom ga pokrio.
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
46 TÓa dokle ćeš, Jahve? Zar ćeš se uvijek skrivati? Hoće li gnjev tvoj k'o oganj gorjeti?
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 Sjeti se kako je kratak život moj, kako si ljude prolazne stvorio!
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
49 Gdje li je, Jahve, tvoja dobrota iskonska kojom se Davidu zakle na vjernost svoju?
Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 Sjeti se, Jahve, sramote slugu svojih: u srcu nosim svu mržnju pogana
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 s kojom nasrću dušmani tvoji, Jahve, s kojom nasrću na korake pomazanika tvoga.
hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
52 Blagoslovljen Jahve dovijeka! Tako neka bude. Amen!
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
