< 詩篇 139 >

1 大衛的詩,交與伶長。 耶和華啊,你已經鑒察我,認識我。
Til sangmesteren; av David; en salme. Herre, du ransaker mig og kjenner mig.
2 我坐下,我起來,你都曉得; 你從遠處知道我的意念。
Enten jeg sitter, eller jeg står op, da vet du det; du forstår min tanke langt fra.
3 我行路,我躺臥,你都細察; 你也深知我一切所行的。
Min sti og mitt leie gransker du ut, og du kjenner grant alle mine veier.
4 耶和華啊,我舌頭上的話, 你沒有一句不知道的。
For det er ikke et ord på min tunge - se, Herre, du vet det alt sammen.
5 你在我前後環繞我, 按手在我身上。
Bakfra og forfra omgir du mig, og du legger din hånd på mig.
6 這樣的知識奇妙,是我不能測的, 至高,是我不能及的。
Å forstå dette er mig for underlig, det er for høit, jeg makter det ikke.
7 我往哪裏去躲避你的靈? 我往哪裏逃、躲避你的面?
Hvor skal jeg gå fra din Ånd, og hvor skal jeg fly fra ditt åsyn?
8 我若升到天上,你在那裏; 我若在陰間下榻,你也在那裏。 (Sheol h7585)
Farer jeg op til himmelen så er du der, og vil jeg rede mitt leie i dødsriket, se, da er du der. (Sheol h7585)
9 我若展開清晨的翅膀, 飛到海極居住,
Tar jeg morgenrødens vinger, og vil jeg bo ved havets ytterste grense,
10 就是在那裏,你的手必引導我; 你的右手也必扶持我。
så fører også der din hånd mig, og din høire hånd holder mig fast.
11 我若說:黑暗必定遮蔽我, 我周圍的亮光必成為黑夜;
Og sier jeg: Mørket skjule mig, og lyset omkring mig bli natt -
12 黑暗也不能遮蔽我,使你不見, 黑夜卻如白晝發亮。 黑暗和光明,在你看都是一樣。
så gjør heller ikke mørket det for mørkt for dig, og natten lyser som dagen, mørket er som lyset.
13 我的肺腑是你所造的; 我在母腹中,你已覆庇我。
For du har skapt mine nyrer, du virket mig i min mors liv.
14 我要稱謝你,因我受造,奇妙可畏; 你的作為奇妙,這是我心深知道的。
Jeg priser dig fordi jeg er virket på forferdelig underfull vis; underfulle er dine gjerninger, og min sjel kjenner det såre vel.
15 我在暗中受造,在地的深處被聯絡; 那時,我的形體並不向你隱藏。
Mine ben var ikke skjult for dig da jeg blev virket i lønndom, da jeg blev kunstig virket i jordens dyp.
16 我未成形的體質,你的眼早已看見了; 你所定的日子,我尚未度一日, 你都寫在你的冊上了。
Da jeg bare var foster, så dine øine mig, og i din bok blev de alle opskrevet de dager som blev fastsatt da ikke en av dem var kommet.
17 上帝啊,你的意念向我何等寶貴! 其數何等眾多!
Hvor vektige dine tanker er for mig, Gud, hvor store deres summer!
18 我若數點,比海沙更多; 我睡醒的時候,仍和你同在。
Vil jeg telle dem, så er de flere enn sand; jeg våkner op, og jeg er ennu hos dig.
19 上帝啊,你必要殺戮惡人; 所以,你們好流人血的,離開我去吧!
Gud, gid du vilde drepe den ugudelige, og I blodtørstige menn, vik fra mig -
20 因為他們說惡言頂撞你; 你的仇敵也妄稱你的名。
de som nevner ditt navn til å fremme onde råd, som bruker det til løgn, dine fiender!
21 耶和華啊,恨惡你的,我豈不恨惡他們嗎? 攻擊你的,我豈不憎嫌他們嗎?
Skulde jeg ikke hate dem som hater dig, Herre, og avsky dem som reiser sig imot dig?
22 我切切地恨惡他們, 以他們為仇敵。
Jeg hater dem med et fullkomment hat; de er mine fiender.
23 上帝啊,求你鑒察我,知道我的心思, 試煉我,知道我的意念,
Ransak mig, Gud, og kjenn mitt hjerte! Prøv mig og kjenn mine mangehånde tanker,
24 看在我裏面有甚麼惡行沒有, 引導我走永生的道路。
og se om jeg er på fortapelsens vei, og led mig på evighetens vei!

< 詩篇 139 >