Cingthuilawk 1
1 Isarel siangpahrang, Devit capa Solomon e cingthuilawknaw:
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 Lungangnae hoi cangkhainae panue hane hoi thaipanuenae lawk hah thaipanuek hane hoi,
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 lungangnae, lannae, lawkcengnae hoi lannae koelah cangkhainae pang hane hoi,
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 kamawngrame kâhruetcuet poe hane hoi, thoundounnaw ni panuenae hoi poukthainae a tawn awh nahanlah,
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 tami lungkaang ni a thai navah lungang a kâthap vaiteh, thaipanueknae ka tawn e ni lamthung patue thainae a hmu han.
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 Cingthuilawk hoi bangnuenae, lungangnae hoi kâpâvêinae naw thaipanuek nahanlah,
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7 BAWIPA takinae teh panuenae kamtawngnae doeh. Hatei, tamipathunaw ni teh lungangnae hoi cingthuinae hah a dudam awh.
HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
8 Ka capa, na pa e pâtunae hah thai nateh, na manu e kâlawk hai pahnawt hanh.
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 Hothateh na lû dawk kamthoupnae sammuem lah awm vaiteh, na lahuen dawk awi e dingyin lah ao han.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Ka capa, tamikayonnaw ni na pasawt pawiteh, ngai pouh hanh.
Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
11 Kai koe tho van haw, tami thei hanelah pawm sei. A khuekhaw awm laipalah yonnae ka tawn hoeh naw hah arulahoi pawm awh sei.
Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
12 Sheol patetlah a hring lahoi payawp awh vaiteh, kadungpoung e tangkom dawk ka bawt e patetlah, (Sheol h7585)
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 Aphu kaawm e hno pueng la awh vaiteh, lawphno hoi mamae im dawk kawi sak awh sei.
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 Kaimouh koe kambawng van leih, maimae tangkabom suekâvan sak awh sei ati awh nakunghai,
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
15 ka capa, ahnimouh koe kambawng hanh. Ahnimae lamthung hah roun hanelah kâyawmh.
- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 Ahnimae khok teh yonnae koe lah a yawng teh, tami thei hanelah a hue a rang awh.
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 Bangpatet e tava nakunghai a hmunae koe tamlawk yangda pawiteh, ayawm doeh.
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 Hatei, ahnimouh teh amamouh hoi amamouh kâthei hanlah a kâpawp awh teh, amamae hringnae arulahoi ka pawm e lah doeh ao awh.
de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 Hot patetlah, kamsoumhoehe pungdawnae koe lah kahounlounnaw e hringnae teh, katawnkung hringnae hah a thei awh.
Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
20 Lungangnae ni a lawi lahoi kacaipounglah a kaw teh, lam tangkuem dawk lawk ceiceikapanglah a oung.
Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
21 Tami kamkhuengnae koe a oung teh, khopui kâennae longkha koe lawk a dei.
oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 Nangmouh kamawngramenaw, nâtotouh maw cungkeihoehe kamawngrame hah na lungpataw awh han rah. Kadudamnaw ni, dudamnae dawk a nawm awh teh, tamipathunaw ni panuethainae hah a hmuhma awh.
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
23 Kaie yuenae koe kamlang awh, nangmae thung ka muitha ka awi vaiteh, ka lawk hah na panue sak han.
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 Na kaw awh ei, na ngai awh hoeh. Ka kut ka dâw ei, apinihai banglah na pouk awh hoeh.
Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 Kâhruetcuet na poe awh e puenghai na hnoun awh teh, na yuenae puenghai buet touh boehai bout na tarawi awh hoeh.
men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
26 Hatdawkvah, yawthoenae na kâhmo awh toteh, na panuikhai vaiteh, lungpuennae na kâhmo awh to hai na panuikhai awh han.
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
27 Takinae kahlî kathout ni na kanawi awh teh, bongparui ni na parit awh toteh, kângairu temdengnae a tho toteh, na panuikhai han.
når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
28 Hatnavah, na kaw awh han, hatei, na pato awh mahoeh. Atangcalah na tawng awh han, hatei, na hmawt awh mahoeh.
Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
29 Panuethainae hah a hmuhma awh teh, BAWIPA taki hane hah na kârawi awh hoeh.
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
30 Pouknae ka poe e hah ngai awh hoeh, ka yuenae puenghai banglah noutna awh hoeh.
mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
31 Hatdawkvah, a hringnuen pawhik hah amamouh ni a ca awh han. A khopouk awh e ni letlang a paha sak han.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
32 Bangkongtetpawiteh, kamawngrame ni a phen saknae ni a thei awh vaiteh, lawlulawlei ka panuek laipalah, a onae ni a raphoe awh han.
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 Hatei, ka lawk ka tarawi e teh, karoumcalah kho a sak han. Thoenae taket laipalah karoumcalah ao awh han.
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
