La Bu 147

1 Pakai vahchoijin umhen! I-Pathen’u vahchoi lasah ding hi iti phat-a pha hitam! Ijeh-inem itileh Ama lungset nan adimn in, vahchoi dia lomtah ahi.

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

2 Pakaiyin Jerusalem aki ledohsah in, amangtasa Israelte ahin lepui kit in ahi.

Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

3 Aman lungthimna jong aboldam in, amaha jeng-u jong adamsah'in ahi.

han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

4 Aman ahsi ho asim toh'in, amin cheh’in akouvin ahi.

han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

5 I-Pakaiju hi iti loupi hitam! Athaneina hi akhonna gei ahi! Athil hetthem theina jong mihem hetphah hoi ahipoi.

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

6 Pakaiyin mikineosah ho adomsang’in, ahin miphalouho vang toltoh alhobeh’in ahi.

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

7 Pakai thangvahna la sauvin, semjangto thon Pathen vahchoila sauvin.

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

8 Aman vanho meilom’in akhun, leiset’a go ajuh lhahsah in, chule molchunga hampa louhing akedohsah’in ahi.

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

9 Aman gamsa ho neh ding apen chule va-ah nou ho apenteng aneh diu apejin ahi.

Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

10 Aman sakol thahatna leh mihem thahatna’a akison-jiu akipapi poi.

hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

11 Pakai chu Ama ging jing hole ami ngailutna longlou chunga kinepna neiho akipa pin ahi.

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

12 Vo Jerusalem, Pakai loupina vahchoijun! O Zion, na Pathen vahchoijun.

Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

13 Ajeh chu Aman nakelkot jol ho alhousah in, chule nakul sunga nachate phatthei aboh’in ahi.

Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

14 Aman nagamgi tin-uva chamna alensah in, chule nagilkel nauvah an twitah’in navah uvin ahi.

dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

15 Vannoi leiset chunga thu-apeh teng jongleh aman gang in ahi.

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

16 Aman buhbang jeng jong samul abahsah jin, chule dai-kai jong vutvam kithejal abahsah jin ahi.

han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

17 Gel-chang jong an kisunglha abahsah jin, hitobang dap ma-anga ding jou ding koiham?

som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

18 Chujouteng Aman thu apen ahileh ajunlha gamji tan, Aman hui chu asol’in ahileh buhbangho chu twijin alongji tai.

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

19 Aman Jacob henga thu aseipeh in, Israel kom’a adan thupeh hole athuhil hochu ahilchen in ahi.

Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

20 Hitobang hi namdang ho jah’a aseipeh pon, amahon athuhil jong ahepouvin ahi. Pakai vahchoijin umhen!

Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!