Saam 50
1 Boeimang thak awm, Khawsa, Bawipa ing, khaw a lawnaak awhkawng a nung tlak dyna khawmdek ve khy nawh awi kqawn pehy.
(En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
2 Thlang dawnaak soepbiit ing Zion awhkawng Khawsa ce vang law theng hy.
fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
3 Ningmih a Khawsa ce law kawmsaw am awm dym kaw; a haaiawh mai kqawng kawmsaw, a kengsam awh khawhli ing chung kaw.
vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
4 Khan ingkaw Khawmdek ce khy kawmsaw, ak thlangkhqi ce awi deng kaw:
han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
5 Bulnaak ing kai ingkaw paipi ak sai haih thlak ciim ka hoep tloek ce cawi law lah uh,” ti kaw.
"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
6 Khawsa amah ce a thym a dawngawh, khankhqi ing a dyngnaak ce kqawn uhy.
Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
7 Ngai lah uh, Aw ak thlangkhqi, awi kqawn law vang nyng, aw Israel, am ka ni ngaihnaak ve ni sim sak khqi lah vang: kai taw Khawsa, na Khawsa na awm nyng.
Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
8 Ka haiawh ak awm loet bulnaak ingkaw hyih phumnaak awh am ni zyi hlyk khqi nyng.
Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
9 Na ip kai awhkaw vaitawm cai am ngoe nyng nak khqin im awhkaw mem-cai awm am ngoe nyng.
jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
10 Ikawtih, kqawng nakaw qamsa boeih boeih ce kai a koe ni, tlang thong oet awhkaw khqin ak taikhqi boeih awm kai a koe ni.
thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
11 Tlang awh ak awm pha boeih boeih ce sim nyng saw, qam khuiawh kaw ik-oeih sai boeih boeih awm kai a koe ni.
jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
12 Buh cawi nyng seiawm kak kqawn re am ngoe hy, kawtih, Khawmdek ingkaw ak khuiawh ak awm ik-oeih boeih ve kai a koe ni.
Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
13 Vaitawm cai a sa ka ai nawh mee a thi ka aw nawh nu?
Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
14 Khawsa venawh ymnaak bulnaak sai nawh sawsang soeih a venawh nak awikamnaak ce soep sak lah,
Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
15 Kyinaak na huh nyn awh ce nik khy lah; kai ing ni loet sak kawng nyng saw, cawhtaw kai ce ni zoeksang kawp ti.”
Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
16 Cehlai, thlakche venawh, Khawsa ing: “Ka cawngpyinaak awi kqawn thainaak ikaw ta nawh, ka paipi na huiawh pha thainaak ikaw na taak?
Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
17 Ka ni cawngpyinaak sawh na nawh na huna kak awi khawng hyk ti.
når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
18 Thlang quk-ai na huh awh, bawk pyi hyk ti; samphaihkhqi mi zawk qu haih uhyk ti.
Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
19 Nam kha ce awih che kqawnnaak na hawna nawh nam lai ce qaai kqawnnaak ing sing hyk ti.
slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
20 Na koeinaa ce a dyt kaana kqawn seet nawh na nuca nawn ce ak che na kqawn hyk ti.
Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
21 Vemyihkhqi boeih ve sai hlai hyk ti, ni awm taak dym nyng; nang amyihna ni ka awm lawt namih hy tinawh poek hyk ti. Cehlai, ni toel nyng saw na mik huh qoe awh dang sak lah vang nyng.
det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
22 Nangmih Khawsa ak kqih tloek, ve ve poek lah uh, am awhtaw hulkung taak kaana ni phukkhqi vyt vyt kawng nyng.
Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
23 Uepmnaak lucik ak sai ing kai ni zoeksang nawh, Khawsa a hulnaak kam huhnaak thai aham anih ing lam qoek a bah hy.
Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
