Cei 22
1 Koeinaakhqi ingkaw ka pakhqi aw, kak cangnaak awi tuh kak kqawn ve ngai lah uh, tinak khqi hy.
„I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar over for eder!‟
2 Aqamaic awi na awi ak kqawn ce a ming zaak awh ngai sap uhy. Cawh Paul ing,
Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
3 “Kai ve Kilikia qam Tarsu khaw awh ak thang Juda thlang pynoet na awm nyng, cehlai ve khawk khuiawh taai nyng. Gamaliel a kut khuiawh ni nu ni pa anaa awi ak leek na ana cawng nyng saw tuhngawi awhkaw nangmih amyihna Khawsa ak lungnaak thlang na awm lawt nyng.
„Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
4 Ve a lam awhkaw thlangkhqi ve ami thihnaak aham the a kha na nyng, nu awm pa awm tunyng saw thawngim na thlak khqi nyng.
Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde baade Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
5 Khawsoih boei khyt ingkaw awi ak tlykkungkhqi ingawm ni sim uhy. Damaska khaw awh amak awm koeinaakhqi aham a mingmih a venawh ca ce lo nyng ve ak thlangkhqi ve thawng ak tlakhqi amyihna tu nawh Jerusalem awh toel aham cet nyng.
som ogsaa Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsteraadet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for ogsaa at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de maatte blive straffede.
6 Khawnghyp awh Damaska khaw ka pha tawm awh, khan benna kawng vangnaak ing nik coei pheng hy.
Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstraalede mig.
7 Dek na kang tluk awh awi ing, “Saul! Ikawtih nani thekhanaak,” ni tina hy.
Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
8 Kai ing, Bawipa, nang a u nu? tina nyng. Anih ing, “Kai taw nang ing na the na khanaak, Nazareth khaw awhkaw Jesu,” ni tina hy.
Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
9 Ka pyikhqi ing vangnaak ce hu hlai uhy, ka venawh kaw ak kqawn law awi cetaw am zasim uhy.
Men de, som vare med mig, saa vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
10 Kai ing, ‘Ikaw ka sai hly, Bawipa?’ tina nyng. Cawh Bawipa ing, ‘Tho nawhtaw, Damaska khawk khui na cet. Na sai hly kawikhqi boeih cawh nim then bit kawm uh,’ ni tina hy.
Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Staa op og gaa til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
11 Ak vang soeih ing ka mik ce a hyp law sak khoep hawh a dawngawh, ka pyikhqi ing ka kut awh ni sawi unawh Damaska khaw na ni ceh pyi uhy.
Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom saaledes ind i Damaskus.
12 Cawh Ananias ak mingnaak thlang pynoet ce ka venna law hy. Anih taw anaa awi ak hquut thlang ingkaw ce a khawk khuiawh ak awmkhqi Juda boeih ing amik kqihchahnaak soeih thlang na awm hy.
Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
13 Anih ce ka venawh dyi nawh, ‘Ka naa Saul, na mik dai hlah seh!’ ni tina hy. Cawh ka mik dai nawh anih ce hu pahoei nyng.
kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg saa op paa ham i samme Stund.
14 Anih ing, “Ni pakhqi a Khawsa ing amah ak kawngaih sim sak ham ingkaw Thlak Dyng ce huh sak nawh am kha awhkaw awi ce zaak sak aham nang ve nik tyk hawh hy.
Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
15 Nang zaak ingkaw na huh ce thlangkhqi boeih a venawh simpyikung na awm kawp ti.
Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
16 Kaw na qeh bak bak? Tho, batisma hu nawhtaw na thawlhnaakkhqi ce sil lah, ang ming ce khy lah,’ ni tina hy.
Og nu, hvorfor tøver du? Staa op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du paakalder hans Navn!
17 Jerusalem na hlat tlaih nyng saw bawkim awh kak cykcah awh huhsaknaak ce hu nyng,
Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
18 Bawipa ing awi ak kqawn law ce hu nyng. Anih ing, “Ang tawnna, Jerusalem ve cehta hlah; kak awithang nak kqawn hly ve do ham am ngaih uhy,’ ni tina uhy.
og saa ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gaa hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
19 Kai ing, “Bawipa, nang anik cangnaak thlangkhqi ce thawng thlak aham ingkaw vyk aham sinakawk pynoet coeng pynoet awh cet nyng, tice vekkhqi ing sim uhy.
Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,
20 Na ceityih Stephen a thi ang lawngawh, cawh dyi nyng saw a mingmih ce dyih pyi nyng, anih a mik himkhqi a hi ce ana qeh pek khqi nyng,” tina nyng.
og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.
21 Cawh Bawipa ing, “Cet; ak hla na Gentelkhqi venna ni tyi vang nyng,” ni tina hy.
Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.‟
22 Ve ak awi ak kqawn dy taw thlang kqeng ing ngai pe hlai uhy. Cekcoengawh taw, “Ve ak thlang ve Khawmdek awh koeh hqing sak uh! A hqing aham am tyng hy,” tinawh khy uhy.
Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: „Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.‟
23 Khy unawh ami hikhqi ce khan na ami khawng coengawh dek pli ce khan na theh uhy.
Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
24 Cawh qaalboei ing Paul ce qalkap a awmnaak hun na ceh pyi aham awi pehy. Ikawtih thlang kqeng ing vemyihna a mik khy sih tice sim aham a ngaih adawngawh quiboeng ing vyk nawh doet aham awi pehy.
befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.
25 Vyk aham hi ami suh peek awh, cawhkaw ak dyi qalkap zakhat ak ukkung a venawh Paul ing, “A thawlhnaak awm huh hlan awh Rom thlang ve vemyihna na vyk hly thai sawhqat nawh nu?” tina hy.
Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: „Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?‟
26 Qalkap zakhat ak ukkung ing ce ak awi ce ang zaak awh, qaalboei a venna cet nawh kqawn pehy. Anih ing, “Ikawmyihna sai vang na ti? Ve ak thlang ve Rom thlang ni,” tina hy.
Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: „Hvad er det, du er ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.‟
27 Cawh qaalboei ce Paul a venna cet nawh doet hy, “Nang ve Rom thlang aw, kqawn lah?” tina hy. Paul ing, “Oeih, Rom thlang na awm nyng,” tina hy.
Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: „Sig mig, er du en Romer?‟ Han sagde: „Ja.‟
28 Cawh qaalboei ing, Kai ingtaw Rom thlang na awm thainaak ham tangka khawzah pe nyng,” tina hy. Cehlai Paul ing, “Kai taw Rom thlang qoe qoe na thang nyng,” tina hy.
Og Krigsøversten svarede: „Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum.‟ Men Paulus sagde: „Jeg er endog født dertil.‟
29 Anih doet aham ak caikhqi ce thoeih bat uhy. Rom thlang na ak awm Paul ce thiqui ing ak khih dawngawh qaalboei awm ly hy.
Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogsaa han bange, fordi han havde bundet ham.
30 A khawngawi nyn awh Judakhqi ing Paul ve thawlh puk uhy tice sim aham a ngaih dawngawh Paul ce a hlah awh khawsoeih boeikhqi ingkaw Sanhedrin ce khy sak hy. Cekcoengawh Paul ce khy nawh cekkhqi haiawh dyih sak hy.
Men den næste Dag, da han vilde have noget paalideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Raadet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.
