Joba 20

1 Te phoeiah Naamathi Zophar loh a doo tih,

Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde

2 “Te dongah ka pomnah kai n'thuung tih kamah khuiah ka tawn uh coeng dongah ni.

"Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;

3 Ka thuituennah he mingthae la ka yaak dongah ka yakmingnah dongah mueihla loh kai n'doo.

til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!

4 Suen lamloh diklai dongah hlang a khueh parhi te na ming a?

Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,

5 Halang kah omngaih laa tah yoei tih lailak kah kohoenah khaw mikhaptok hil mai ni.

at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?

6 A thinlennah te vaan duela cet tih a lu loh khomai duela puet cakhaw,

Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,

7 a aek bangla a yoeyah la milh vetih anih aka hmu rhoek loh, “Anih ta?” a ti uh ni.

som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"

8 Mang bangla a ding phoeiah tah anih te hmu uh pawh. Khoyin kah olphong bangla khum hmata.

Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;

9 A mik loh a hmuh khaw rhaep mahpawh. Anih te amah hmuen ah mae voel mahpawh.

Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.

10 A ca rhoek loh tattloel rhoek te a moeithen uh tih a kut loh a thahuem te a mael uh.

Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.

11 A rhuh tah a cacawn rhoek bangla hah uh dae a cacawn rhoek khaw amah neh laipi dongah ni a yalh eh.

Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.

12 A ka dongah tui mai cakhaw boethae te a lai hmui ah a thuh.

Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,

13 Te te a hnaih tih a toeng pawt dongah a ka khui la a ma-uem.

sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,

14 A bung khuikah a buh te a khui ah minta sue la poeh ni.

så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;

15 Khuehtawn a dolh vaengah a bung khui lamloh lok vetih anih te Pathen loh a talh ni.

Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,

16 Minta sue loh a khut vetih rhulthae lai loh amah a ngawn ni.

han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;

17 Soklong, tuiva neh khorha kah khoitui neh suknaeng te hmuh mahpawh.

han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;

18 Thatloh phu te a thuung akhaw a hnothung kah thadueng bangla a dolh pawt dongah yoka pawh.

han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.

19 tattloel te a neet phoeiah amah loh a sak mueh im te a hnoo sak tih a rawth pah.

Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.

20 A bungko lamkah thayoeituipan te ming pawt tih a nai nen khaw loeih pawh.

Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;

21 A caak ham caknoi om pawh. Te dongah a thennah poem hae mahpawh.

ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;

22 A khuehtawn neh a hah vaengah anih te a daengdaeh vetih thakthaekung kah kut boeih te anih soah thoeng ni.

midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.

23 Anih bung hah sak ham a taengah amah kah thintoek thinsa a tueih pah vetih a buhcak te anih soah a tlan sak.

For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.

24 Thicung lungpok haica lamloh yong dae anih te rhohum lii loh a kah.

Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;

25 A yueh vaengah a pumpu lamloh a pawlh pah. Te vaengah a hmuet khui lamkah mueirhih te amah soah rhaek la a caeh pah ni.

en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,

26 Hmaisuep cungkuem te khoem hamla a tung. A hmuh mueh hmai loh anih te a hlawp vetih a dap kah rhaengnaeng khaw a talh pah ni.

idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.

27 Anih kathaesainah te vaan loh a hliphen uh vetih diklai loh amah taengah a tai pah ni.

Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.

28 A thintoeknah hnin ah tah a im kah cangpai khaw a poelyoe pah vetih a hawk pah ni.

Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.

29 Halang hlang loh tebang khoyo te Pathen taeng lamkah a dang tih Pathen loh a ol rho la a khueh pah,” a ti.

Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!