Saam 89
1 Ezrahite Ethan ih Maskil. Angraeng palungnathaih to dungzan khoek to laa ah ka sak han; na oepthohhaih to kaminawk boih khaeah ka pakha hoi roe ka thuih han.
(En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 Palungnathaih loe dungzan khoek to caak tih; vannawk boih nuiah na oepthohhaih to na caksak tih.
Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 Ka qoih ih kami hoiah lokmaihaih to ka sak moe, ka tamna David khaeah lokmaihaih to ka sak boeh,
Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 na tii to dungzan khoek to ka caksak moe, na caanawk ih adung khoek to na angraeng tangkhang to ka caksak han, tiah na thuih. (Selah)
"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
5 Aw Angraeng, na sak ih dawnrai hmuennawk to vannawk mah saphaw o ueloe, na oepthohhaih doeh kaciim kaminawk amkhuenghaih ahmuen ah saphaw o tih.
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 Van ah Angraeng hoi patah han koi mi maw kaom? Thacak kami ih capanawk thungah Angraeng baktiah mi maw kaom?
Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 Kaciim kaminawk amkhuenghaih ahmuen ah loe Angraeng to paroeai zit o; anih loe ataeng ah kaom kaminawk pongah khingya paek han koi ah oh.
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 Aw misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw, nang baktih thacak Angraeng mi maw om tih? Na oepthohhaih mah nang to ang takui.
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
9 Nang mah tuipui to na uk; tuiphu angthawk tahang naah, tuiphu to na dipsak.
Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 Hum ih kami baktiah, Rahab to na taprawt pet pet moe, na ban thacakhaih hoiah na misanawk to na vah phaeng.
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 Vannawk loe nang ih hmuen ah oh o, long doeh nang ih ni; long hoi athung ah kaom hmuennawk boih loe, nang mah ni na sak.
Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
12 Aluek hoi aloih to na sak; Tarbo hoi Hermon loe na hmin rang hoiah anghoe tih.
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 Na ban loe thacakhaih hoiah koi; na ban loe thacak moe, na bantang ban loe sang.
Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
14 Katoengah lokcaekhaih hoi toenghaih loe na angraeng tangkhang ohhaih ahmuen ah oh; tahmenhaih hoi loktang loe na hmaa ah caeh tih.
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
15 Anghoehaih lok panoek kaminawk loe tahamhoih! Aw Angraeng, nihcae loe na hmaa ah aanghaih hoiah caeh o.
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
16 Nihcae loe na hmin rang hoiah ni thokkruek anghoe o; na toenghaih rang hoiah ni nihcae mah pakoeh o.
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 Nang loe nihcae lensawkhaih hoi thacakhaih ah na oh; nang tahmenhaih rang hoiah ni kaicae ih taki loe pakoeh ah oh.
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 Kaicae abuephaih loe Angraeng ih ni; Ciimcai Israelnawk ih kami loe kaicae ih siangpahrang ah oh.
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 Hnuksakhaih hoiah nangmah ih kaciim kami khaeah lok na thuih; thacak kami abomh hanah kang paek boeh; kaminawk thung hoi qoih ih kami maeto ka sangsak boeh.
Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 Ka tamna David to ka hnuk boeh; anih loe kaciim kaimah ih situi hoiah ka bawh boeh,
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 anih nuiah ka ban thacak tih; ka ban tampawk hoiah anih tha ka caksak han.
thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 Misa mah anih ih hmuen to lomh pae mak ai; kasae kami ih ca mah doeh anih to pacaekthlaek mak ai.
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 Anih hmaa ah a misanawk to ka boh pae moe, anih hnuma kaminawk to raihaih ka paek han.
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
24 Ka oepthohhaih hoi ka palungnathaih anih khaeah om ueloe, ka hmin rang hoiah anih ih taki to pakoeh tih.
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 Anih ih ban loe tuipui nuiah ka suek pae moe, a bantang ban to vapuinawk nuiah ka koeng pae han.
jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
26 Anih mah, Nang loe kam pa, ka Sithaw, ka pahlonghaih lungsong, tiah na kawk tih.
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Anih to long siangpahrangnawk pongah sang kue, anih to ka calu ah ka suek han.
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 Anih hanah ka palungnathaih dungzan khoek to ka suek han; ka lokmaihaih loe a nuiah cak poe tih.
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 Anih ih atii to dungzan khoek to ka caksak moe, van oh nathung anih anghnuthaih angraeng tangkhang to ka caksak poe han.
jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
30 A caanawk mah ka paek ih kaalok caeh o taak moe, ka lokcaekhaih baktiah caeh o ai ah,
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 ka thuih ih loknawk to aek o moe, ka paek ih loknawk to pazui o ai nahaeloe,
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 a sakpazaehaihnawk pongah thingboeng hoiah ka thuitaek moe, a sakpazae o haih baktih toengah dan ka paek han.
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
33 Toe kai ih tahmen amlunghaih to anih khae hoiah ka la pae ving mak ai, ka oepthohhaih doeh kam rosak mak ai.
men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 Ka sak ih lokmaihaih to kam rosak mak ai, pakha hoi ka thuih ih lok doeh kam khraisak mak ai.
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 David khaeah lok kam lai mak ai, tiah ka ciimhaih hoi vaito ka khawt ah lok ka kam boeh.
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
36 Anih ih atii loe cak poe ueloe, anih ih angraeng tangkhang loe ka hmaa ih ni baktiah om tih.
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 Khrah baktiah cak poe ueloe, van ih oepthok hnukung baktiah om tih. (Selah)
stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
38 Toe nang mah nang pahnawt sut boeh moe, nang panuet boeh, situi na bawh ih kami nuiah palung na phui boeh.
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 Na tamna hoiah sak ih lokmaihaih to na pahnawt sut boeh moe, anih ih angraeng lumuek to panuet kaom long ah na vah pae ving boeh.
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
40 Anih ih sipaenawk to na phraek pae boih boeh; anih ih kacak sipaenawk doeh nam rosak boeh.
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 Loklam ah caeh kaminawk mah anih to lomh o; anih loe ataeng ah kaom kaminawk kasaethuih han koi ah oh.
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 A misanawk ih bantang ban to na toengh pae tahang; a misanawk boih to nang hoesak boeh.
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 Anih ih sumsen haa to na paqoi pae ving boeh; anih misatuk naah nang doe haih ai boeh.
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 A lensawkhaih to na boengsak moe, anih ih angraeng tangkhang to long ah na vah pae ving boeh.
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 A qoeng li naah aninawk to na duemsak; azathaih hoiah anih to na khuk khoep boeh. (Selah)
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
46 Nasetto maw? Aw Angraeng, nang hawk poe han boeh maw? Palung na phuihaih hmai baktiah kangh tih maw?
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 Ka hinghaih loe nasetto maw duemh, tito panoek ah; na sak ih kaminawk loe azom pui ah ni oh o.
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
48 Kawbaktih kami maw duekhaih tongh ai ah hing thaih? Anih loe taprong thacakhaih thung hoiah a hinghaih pahlong thai tih maw? (Selah) (Sheol h7585)
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
49 Aw Angraeng, loktang lok hoiah na tamna David khaeah na sak ih lokmaihaih hoi canghnii ih na tahmenhaih to naah maw oh ving boeh?
Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 Angraeng, na tamnanawk pahnuithuihhaih to pakuem poe ah; thacak kaminawk boih mah kasaethuihaih to palung thung hoi kawbang maw ka pauep, tito panoek ah,
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 Aw Angraeng, na misanawk mah kasae a thuih o; nihcae loe nangmah na caksak kami ih khok tangkannawk to pahnui o thuih boeh.
hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
52 Angraeng khaeah tahamhoihaih dungzan khoek to om nasoe! Amen hoi Amen.
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
