Ezekiel 20

1 Saning sarihto haih, khrah pangato thung ih ni hato naah, Angraeng to dueng hanah, thoemto Israel kacoehtanawk angzoh o moe, ka hmaa ah anghnut o.

I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogle af Israels Ældste for at rådspørge HERREN, og de satte sig lige over for mig.

2 To naah Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

Så kom HERRENs Ord til mig således

3 kami capa, kacoehta Israel caanawk khaeah na thuih pae han ih lok loe, Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih: Kai lokdueng hanah maw nang zoh o? Kai ka hing baktiah, lok nang dueng o thai mak ai, tiah Angraeng Sithaw mah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.

Menneskesøn, tal til Israels Ældste og sig: Så siger den Herre HERREN: Kommer I for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder, lyder det fra den Herre HERREN.

4 Kami capa, nihcae lokcaek han na koeh maw? Nihcae to lok na caek han maw? Nihcae ampanawk mah sak ih panuet thok hmuennawk to panoeksak ah:

Vil du dømme dem, vil du dømme, Menneskesøn? Så forehold dem deres Fædres Vederstyggeligheder

5 Angraeng Sithaw mah, Israel ka qoih na niah, Jakob imthung takoh ih caanawk khaeah ban ka phok moe, lokkamhaih ka sak pacoengah Izip prae ah nihcae khaeah kam tueng pae, ban ka phok moe, nihcae khaeah, Kai loe nangcae ih Angraeng Sithaw ah ka oh, tiah thuih, tiah thui paeh, tiah ang naa.

og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg min Hånd til Ed for Jakobs Huses Afkom og gav mig til Kende for dem i Ægypten; jeg løftede min Hånd for dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.

6 To na niah Izip prae hoiah ka zaeh moe, nihcae han ka qoih pae ih prae boih pong kahoih koek, tahnutui hoi khoitui longhaih prae ah kang caeh o haih han, tiah nihcae khaeah ban phok hoiah lokkamhaih to ka sak.

Dengang løftede jeg min Hånd og tilsvor dem, at jeg vilde føre dem ud af Ægypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande.

7 To pacoengah nihcae khaeah, Nangcae boih mah na khet o ih panuet thok hmuennawk to takhoe o boih ah loe, Izip prae ih krangnawk hoiah amhnong o hmah; Kai loe nangcae ih Angraeng Sithaw ah ka oh, tiah a thuih, tiah ka naa.

Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige Guder, som hans Øjne hænger ved; og I må ikke gøre eder urene ved Ægyptens Afgudsbilleder. Jeg, HERREN, er eders Gud!

8 Toe nihcae mah kai to misa ah suek o, ka lok tahngai o ai; mi mah doeh mik hoiah sak ih panuet thok hmuennawk, Izip prae ih krangnawk to toeng o ai; to pongah Izip prae ah nihcae khae palungphuihaih koepsak hanah, nihcae nuiah palungphuihaih to ka kraih han, tiah ka poek.

Men de var genstridige imod mig og vilde ikke høre mig; de bortkastede ikke deres væmmelige Guder, som deres Øjne hang ved, og lod ikke Ægyptens Afgudsbilleder fare. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem og køle min Harme på dem midt i Ægypten.

9 To langlacadoeh Sithaw panoek ai kaminawk salakah ka hmin sethaih thuih han ai ah, nihcae ohhaih prae ih kaminawk boih hmaa ah Israel caanawk khaeah kam tueng pae moe, nihcae to Izip prae thung hoiah ka tacawt haih.

For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis Påsyn jeg havde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten.

10 Nihcae to Izip prae thung hoiah ka tacawtsak moe, praezaek ah ka hoih.

Så førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i Ørkenen;

11 Nihcae khaeah zaehhoihaih lok to ka paek moe, ka lokcaekhaihnawk to ka patuk, sah kami loe hing tih.

og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud; det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem.

12 Nihcae ciimsakkung loe Angraeng, Kai ni, tiah a panoek o hanah, Kai hoi nihcae salak angmathaih ah Ka Sabbath to ka paek.

Også mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde være et Tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den, som helliger dem.

13 Toe Israel imthung takoh mah praezaek ah kai misa angthawk o thuih; sah kami mah hing hanah ka paek ih, Ka lokcaekhaihnawk to patoek o moe, ka patuk ih loknawk to pazui o ai; kai ih Sabbath doeh amhnong o sak; to pongah nihcae to paduek hanah, praezaek ah nihcae nuiah palungphuihaih ka kraih han, tiah ka poek.

Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørkenen; de vandrede ikke efter mine Anordninger, men lod hånt om mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbater vanhelligede de grovelig. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem i Ørkenen og tilintetgøre dem.

14 Toe Sithaw panoek ai kaminawk salakah ka hmin sethaih thuih han ai ah, a oh o haih prae kaminawk boih hmaa ah Israel caanawk to Izip prae thung hoiah ka tacawt haih.

For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.

15 Toe nihcae han ka paek ih prae boih pong kahoih koek, tahnutui hoi khoitui longhaih prae ah ka caeh haih mak ai, tiah praezaek ah nihcae nuiah ban payangh hoiah lokkamhaih ka sak boeh;

Og jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg ikke vilde føre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der flydler med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande,

16 tipongah tih nahaeloe nihcae loe ka lokcaekhaihnawk patoek o moe, ka patuk ih loknawk to pazui o ai, kai ih Sabbath doeh amhnong o sak; a poek o haih palungthin doeh krangnawk bangah ni a suek o.

fordi de lod hånt om mine Lovbud og ikke vandrede efter mine Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte holdt sig til deres Afgudsbilleder.

17 Toe nihcae to ka tahmen pongah kang hmaasak ai, praezaek ah doeh ka duehsak ai.

Jeg havde Medlidenhed med dem, så jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke Ende på dem i Ørkenen.

18 Praezaek ah a caanawk khaeah kai mah, Nam panawk patukhaih lok to pazui o hmah, nihcae lokcaekhaih doeh pakuem o hmah loe, a sak o ih krangnawk hoi doeh amhnong o hmah:

Så sagde jeg til deres Sønner i Ørkenen: Følg ikke eders Fædres Anordninger, hold ikke deres Lovbud og gør eder ikke urene med deres Afgudsbilleder.

19 Kai loe na Angraeng Sithaw ah ka oh; ka patuk ih lok to pazui oh, ka lokcaekhaihnawk to pakuem oh loe, sah oh.

Jeg, HERREN, er eders Gud! Følg mine Anordninger og tag Vare på at holde mine Lovbud;

20 Nangcae hoi kai salakah angmathaih oh hanah, ka Sabbath ninawk to kaciim ah zaa oh; to naah Kai loe nangcae ih Angraeng Sithaw ni, tiah na panoek o tih, tiah ang naa.

hold mine Sabbater hellige, så de bliver et Tegn mellem mig og eder, at det må kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.

21 Toe a caanawk mah ka lok to aek o; sah kami loe hinghaih ah kaom, ka patuk ih loknawk to pazui o ai, ka lokcaekhaih doeh pakuem o ai, sah doeh sah o ai, kai ih Sabbathnawk to amhnong o sak; to pongah praezaek ah nihcae khaeah palungphuihaih ka koepsak hanah, palungphuihaih nihcae nuiah ka kraih han, tiah ka poek.

Men også Sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine Anordninger og tog ikke Vare på at holde mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede mine Sabbater. Så tænkte jeg på at udøse min Harme over dem og køle min Vrede på dem i Ørkenen.

22 Toe Sithaw panoek ai kaminawk salakah ka hmin sethaih thuih han ai ah, ban ka zuh let moe, a oh o haih prae kaminawk boih hmaa ah Israel caanawk to ka tacawt haih.

Dog holdt jeg min Hånd tilbage, og jeg greb ind for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.

23 Sithaw panoek ai kaminawk salakah kang haehsak phang moe, prae boih ah kam hetsak han tiah, nihcae khaeah ban ka phok moe, praezaek ah lokkamhaih to ka sak;

Jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg vilde sprede dem blandt Folkene og udstrø dem i Landene,

24 tipongah tih nahaeloe nihcae loe am panawk ih krangnawk bangah mik padai o moe, ka lokcaekhaih to pazui o ai, ka patuk ih loknawk to patoek o moe, ka Sabbath doeh kaciim ah zaa o ai.

fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod hånt om mine Anordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øjne hang ved deres Fædres Afgudsbilleder.

25 To pongah kahoih ai lokcaekhaih hoi hinghaih kapaek ai lok takroekhaih to nihcae hanah ka paek boeh;

Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved hvilke de ikke vandt Liv;

26 Kai loe Angraeng ah ka oh, tiah nihcae mah panoek o thai hanah, nihcae mah caa lu hoi hmai angbawnhaih a sak o naah, nihcae kam rosak hanah, nihcae mah angbawnhaih ah paek ih tangqumnawk to kam hnongsak.

jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der åbner Moders Liv, gå igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til at stivne af Rædsel, at de måtte kende, at jeg er HERREN.

27 To pongah kami capa, Israel imthung takoh khaeah na thuih han ih lok loe Angraeng Sithaw mah, Hae pongah nam panawk mah kai kasae ang thuih o moe, ka koeh ai ih zaehaih to a sak o boeh.

Derfor, Menneskesøn, tal til Israels Hus og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Eders Fædre hånede mig ydermere ved at være troløse imod mig.

28 Nihcae to ban phok moe, hmuen paek hanah lokkamhaih prae thungah ka caeh haih naah, maesang hoi kabuk thingnawk to a hnuk o naah, to ahmuen ah angbawnhaih to a sak o, kai palungphuisak hanah hmuen paekhaih to a sak o; hmuihoih to thlaek o moe, naek han koi hmuennawk to a kraih o, tiah thuih.

Jeg bragte dem til det Land jeg med løftet Hånd havde svoret at give dem; men hver Gang de så en høj Bakke eller et løvrigt Træ ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krænkende Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udgød deres Drikofre.

29 To naah nihcae khaeah, Tih sak han ih maw hmuensang ah na caeh o? tiah ka naa. To hmuensang loe vaihni ni khoek to Bamah, tiah kawk o.

Da sagde jeg til dem: "Hvad er det for en Offerhøj, I går hen til?" Og derfor bærer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhøj.

30 To pongah Israel imthung takoh khaeah thuih han ih lok loe, Angraeng Sithaw mah, Nam panawk mah sak o ih baktih toengah kamhnong hmuen to maw na sak o? Nihcae mah sak o ih panuet thok zaehaih hmuennawk to na sak o maw?

Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Gør I eder ikke urene på eders Fædres Vis og boler med deres væmmelige Guder?

31 Tangqum paekhaih to na sak o, na capanawk to hmai angbawnhaih ah na paek o; vaihni ni khoek to krangnawk hoi nam hnong o vop pongah, Aw Israel imthung takohnawk, kai khaeah lok nang dueng o thai tih maw? Kai ka hing baktiah, nangcae mah lok nang dueng o thai mak ai, tiah thui ah, tiah Angraeng Sithaw mah ang naa.

Ja, når I bringer eders Gaver, når I lader eders Sønner gå igennem Ilden, gør I eder den Dag i Dag urene til Ære for alle eders Afgudsbilleder - og så skulde jeg lade mig rådspørge af eder, Israels Hus? Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder!

32 Nangcae mah, Sithaw panoek ai kaminawk baktiah, thing hoiah sak ih sithaw, thlung hoiah sak ih sithaw bok, prae kaminawk baktiah ka oh o han, tiah na poek o ih baktiah angcoeng thai mak ai.

Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; I siger: "Vi vil være som Folkene, som Slægterne i andre Lande og dyrke Træ og Sten!"

33 Kai ka hing baktiah, thacak ban, ban ka payangh moe, palungphuihaih kang kraih o thuih pacoengah, nangcae to kang uk han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg vise, at jeg er eders Konge.

34 Kaminawk salak hoiah kang zaeh o han, nam het o haih prae thung hoi thacak kaminawk ban thung hoiah kang zaeh o pacoengah, ban payangh moe, palungphui kraih thuihaih thung hoiah doeh kang tacuu o han.

Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg føre eder bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er spredt,

35 Praezaek ah kaom congca kaminawk khaeah kang hoih o moe, to ah mikhmai kangtong ah lok kang caek o han.

og bringe eder til Folkeslagenes Ørken, og der vil jeg gå i Rette med eder Ansigt til Ansigt.

36 Nam panawk Izip praezaek ah lok ka caek baktih toengah, nangcae doeh lok kang caek o han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

Som jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Ørken, vil jeg gå i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.

37 Kaimah ih cunghet tlim ah kang caeh o sak moe, lokkamhaih thungah kang kun o sak han:

Jeg vil lade eder gå under Staven og føre eder fuldtalligt frem.

38 Ka nuiah sethaih sah kaminawk, kai tuh kaminawk to nangcae salak hoiah ka tapraek moe, nihcae to a oh o haih prae thung hoiah ka tacawt haih han, toe nihcae loe Israel prae thungah akun o mak ai; to naah Kai loe Angraeng Sithaw ni, tito na panoek o tih.

Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres Udlændigheds Land, men til Israels Land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.

39 Aw Israel imthung takoh, nangcae hanah Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; Caeh o boih ah loe, na bok o ih krangnawk hanah toksah pae oh! Ka lok na tahngai o ai cadoeh, akra ai ah na sin o ih tangqumnawk, krangnawk hoiah kai ih ciimcai ahmin to nam hnong o sak mak ai boeh.

Men I, Israels Hus! Så siger den Herre HERREN: Gå hen og dyrk hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min Røst og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og Afgudsbilleder.

40 Tipongah tih nahaeloe kai ih kaciim mae, Israel maesang ah, Israel imthung takoh boih, prae thungah kaom kaminawk boih mah kai ih tok to sah o tih boeh; to ah nihcae to ka talawk moe, to ahmuen ah hmuen paekhaih, athai tangsuek, kahoih koek thingthainawk hoi ciimcai hmuennawk to kang talawk pae o boih han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

Thi på mit hellige Bjerg, på Israels høje Bjerg, lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg spørge efter eders Offerydelser og Førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige.

41 Prae kaminawk salak hoiah kang zaeh o moe, nam het o haih prae congca thung hoiah kang pakhueng o let naah, na sin o ih hmuihoihnawk hoiah kang talawk o han, to naah loe nangcae rang hoiah Sithaw panoek ai kaminawk hmaa ah ka ciimcaihaih to amtueng tih boeh.

Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, når jeg fører eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande, hvor I er spredt, og jeg vil på eder vise mig som den Hellige for Folkenes Øjne.

42 Ban ka payangh moe, nam panawk khaeah paek han lokkam ih Israel prae thungah kang caeh o haih naah, Kai loe Angraeng Sithaw ni, tiah na panoek o tih.

Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg fører eder til Israels Jord, det Land, jeg med løftet Hånd svor at give eders Fædre.

43 To ah nangmacae ih tuinuen, na sak o ih panuet thok hmuennawk to na panoek o boih tih boeh; to naah loe na sak o ih kasae hmuennawk boih to na panuet o tih.

Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde eder urene med, så I ledes ved eder selv for alt det onde, I øvede.

44 Aw Israel imthung takoh, nangcae tuinuen sethaih hoi kasae toksakhaih pongah na ai ah, kaimah ih ahmin hanah nangcae nuiah hmuen ka sak naah, Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg gør således med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skændige Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.

45 Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

HERRENs Ord kom til mig således:

46 kami capa, aloih bangah anghae ah, aloih bang misa tukhaih lok to thui ah loe, aloih bang prae ih taw khaeah misa tukhaih lok to taphong ah;

Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Sønden og lad din Tale strømme sønderpå og profeter mod Sydlandets Skov!

47 aloih bang prae ih taw khaeah, Angraeng ih lok to tahngai oh; Angraeng Sithaw mah, Khenah, hmai hoi kang thlaek han boeh, nang ih kahing thing hoi kangqo thingnawk to kangh boih tih; hmai kangqong loe paduek thai mak ai, aloih bang hoi aluek bang khoek to long ah kaom hmuennawk to kangh boih tih.

Sig til Sydlandets Skov: Hør HERRENs Ord! Så siger den Herre HERREN: Jeg sætter Ild på dig, og den skal fortære alle Træer i dig, både friske og tørre; den luende Ild skal ikke slukkes, og alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.

48 Hmai loe Kai Angraeng mah ni thlaek, tiah kaminawk boih mah hnu o tih, tiah thui paeh, tiah ang naa.

Og alt Kød skal se, at jeg, HERREN, har tændt den; den skal ikke slukkes!

49 To naah kai mah, Aw, Angraeng Sithaw! Nihcae mah, Hae kami loe patahhaih na ai maw a thuih, tiah na naa o mak ai maw? tiah ka naa.

Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid taler i Lignelser!"