اَلْمَزَامِيرُ 33

١ 1 اِهْتِفُوا أَيُّهَا ٱلصِّدِّيقُونَ بِٱلرَّبِّ. بِٱلْمُسْتَقِيمِينَ يَلِيقُ ٱلتَّسْبِيحُ.

Synger med Fryd, I retfærdige, i Herren! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.

٢ 2 ٱحْمَدُوا ٱلرَّبَّ بِٱلْعُودِ. بِرَبَابَةٍ ذَاتِ عَشَرَةِ أَوْتَارٍ رَنِّمُوا لَهُ.

Takker Herren med Harpe; og leger for ham paa Psaltre med ti Strenge.

٣ 3 غَنُّوا لَهُ أُغْنِيَةً جَدِيدَةً. أَحْسِنُوا ٱلْعَزْفَ بِهُتَافٍ.

Synger ham en ny Sang, leger lifligt paa Strengeleg med Frydeklang.

٤ 4 لِأَنَّ كَلِمَةَ ٱلرَّبِّ مُسْتَقِيمَةٌ، وَكُلَّ صُنْعِهِ بِٱلْأَمَانَةِ.

Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gerning er trofast.

٥ 5 يُحِبُّ ٱلْبِرَّ وَٱلْعَدْلَ. ٱمْتَلَأَتِ ٱلْأَرْضُ مِنْ رَحْمَةِ ٱلرَّبِّ.

Han elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.

٦ 6 بِكَلِمَةِ ٱلرَّبِّ صُنِعَتِ ٱلسَّمَاوَاتُ، وَبِنَسَمَةِ فِيهِ كُلُّ جُنُودِهَا.

Himlene ere gjorte ved Herrens Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande.

٧ 7 يَجْمَعُ كَنَدٍّ أَمْوَاهَ ٱلْيَمِّ. يَجْعَلُ ٱللُّجَجَ فِي أَهْرَاءٍ.

Han holder Vandet sammen i Havet som en Dynge; han lægger de dybe Vande i Forraadskamre.

٨ 8 لِتَخْشَ ٱلرَّبَّ كُلُّ ٱلْأَرْضِ، وَمِنْهُ لِيَخَفْ كُلُّ سُكَّانِ ٱلْمَسْكُونَةِ.

Al Jorden frygte Herren! alle Verdens Indbyggere bæve for ham!

٩ 9 لِأَنَّهُ قَالَ فَكَانَ. هُوَ أَمَرَ فَصَارَ.

Thi han talte, og det skete; han bød, saa stod det der.

١٠ 10 ٱلرَّبُّ أَبْطَلَ مُؤَامَرَةَ ٱلْأُمَمِ. لَاشَى أَفْكَارَ ٱلشُّعُوبِ.

Herren gjorde Hedningernes Raad til intet, han forstyrrede Folkenes Tanker.

١١ 11 أَمَّا مُؤَامَرَةُ ٱلرَّبِّ فَإِلَى ٱلْأَبَدِ تَثْبُتُ. أَفْكَارُ قَلْبِهِ إِلَى دَوْرٍ فَدَوْرٍ.

Herrens Raad bestaar evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.

١٢ 12 طُوبَى لِلْأُمَّةِ ٱلَّتِي ٱلرَّبُّ إِلَهُهَا، ٱلشَّعْبِ ٱلَّذِي ٱخْتَارَهُ مِيرَاثًا لِنَفْسِهِ.

Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

١٣ 13 مِنَ ٱلسَّمَاوَاتِ نَظَرَ ٱلرَّبُّ. رَأَى جَمِيعَ بَنِي ٱلْبَشَرِ.

Herren skuede ud fra Himmelen, han saa alle Menneskens Børn.

١٤ 14 مِنْ مَكَانِ سُكْنَاهُ تَطَلَّعَ إِلَى جَمِيعِ سُكَّانِ ٱلْأَرْضِ.

Han saa ned fra sit Højsæde til alle Jordens Indbyggere.

١٥ 15 ٱلْمُصَوِّرُ قُلُوبَهُمْ جَمِيعًا، ٱلْمُنْتَبِهُ إِلَى كُلِّ أَعْمَالِهِمْ.

Han er den, som danner deres Hjerter til Hobe, som agter paa alle deres Gerninger.

١٦ 16 لَنْ يَخْلُصَ ٱلْمَلِكُ بِكِثْرَةِ ٱلْجَيْشِ. ٱلْجَبَّارُ لَا يُنْقَذُ بِعِظَمِ ٱلْقُوَّةِ.

En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig fries ikke ved stor Kraft.

١٧ 17 بَاطِلٌ هُوَ ٱلْفَرَسُ لِأَجْلِ ٱلْخَلَاصِ، وَبِشِدَّةِ قُوَّتِهِ لَا يُنَجِّي.

Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.

١٨ 18 هُوَذَا عَيْنُ ٱلرَّبِّ عَلَى خَائِفِيهِ ٱلرَّاجِينَ رَحْمَتَهُ،

Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,

١٩ 19 لِيُنَجِّيَ مِنَ ٱلْمَوْتِ أَنْفُسَهُمْ، وَلِيَسْتَحْيِيَهُمْ فِي ٱلْجُوعِ.

for at fri deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungersnøden.

٢٠ 20 أَنْفُسُنَا ٱنْتَظَرَتِ ٱلرَّبَّ. مَعُونَتُنَا وَتُرْسُنَا هُوَ.

Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.

٢١ 21 لِأَنَّهُ بِهِ تَفْرَحُ قُلُوبُنَا، لِأَنَّنَا عَلَى ٱسْمِهِ ٱلْقُدُّوسِ ٱتَّكَلْنَا.

Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.

٢٢ 22 لِتَكُنْ يَارَبُّ رَحْمَتُكَ عَلَيْنَا حَسْبَمَا ٱنْتَظَرْنَاكَ.

Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!