اَلْمَزَامِيرُ 113

١ 1 هَلِّلُويَا. سَبِّحُوا يَا عَبِيدَ ٱلرَّبِّ. سَبِّحُوا ٱسْمَ ٱلرَّبِّ.

Lover, I Herrens Tjenere, lover Herrens Navn!

٢ 2 لِيَكُنِ ٱسْمُ ٱلرَّبِّ مُبَارَكًا مِنَ ٱلْآنَ وَإِلَى ٱلْأَبَدِ.

Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig Tid!

٣ 3 مِنْ مَشْرِقِ ٱلشَّمْسِ إِلَى مَغْرِبِهَا ٱسْمُ ٱلرَّبِّ مُسَبَّحٌ.

Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang er Herrens Navn højlovet.

٤ 4 ٱلرَّبُّ عَالٍ فَوْقَ كُلِّ ٱلْأُمَمِ. فَوْقَ ٱلسَّمَاوَاتِ مَجْدُهُ.

Herren er høj over alle Hedninger, hans Herlighed er over Himlene.

٥ 5 مَنْ مِثْلُ ٱلرَّبِّ إِلَهِنَا ٱلسَّاكِنِ فِي ٱلْأَعَالِي؟

Hvo er som Herren vor Gud? han, som har sat sit Sæde højt;

٦ 6 ٱلنَّاظِرِ ٱلْأَسَافِلَ فِي ٱلسَّمَاوَاتِ وَفِي ٱلْأَرْضِ،

han, som stiger dybt ned for at se, i Himlene og paa Jorden;

٧ 7 ٱلْمُقِيمِ ٱلْمِسْكِينَ مِنَ ٱلتُّرَابِ، ٱلرَّافِعِ ٱلْبَائِسَ مِنَ ٱلْمَزْبَلَةِ

han, som oprejser den ringe af Støvet, som ophøjer en fattig af Skarnet

٨ 8 لِيُجْلِسَهُ مَعَ أَشْرَافٍ، مَعَ أَشْرَافِ شَعْبِهِ.

for at sætte ham hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster;

٩ 9 ٱلْمُسْكِنِ ٱلْعَاقِرَ فِي بَيْتٍ، أُمَّ أَوْلَادٍ فَرْحَانَةً. هَلِّلُويَا.

han, som gør, at den ufrugtbare i Huset kommer til at bo som en glad Barnemoder. Halleluja.