أَمْثَالٌ 3

١ 1 يَا ٱبْنِي، لَا تَنْسَ شَرِيعَتِي، بَلْ لِيَحْفَظْ قَلْبُكَ وَصَايَايَ.

Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit Hjerte tage vare paa mine Bud!

٢ 2 فَإِنَّهَا تَزِيدُكَ طُولَ أَيَّامٍ، وَسِنِي حَيَاةٍ وَسَلَامَةً.

Thi en Række af Dage og Leveaar og Lykke bringer de dig.

٣ 3 لَا تَدَعِ ٱلرَّحْمَةَ وَٱلْحَقَّ يَتْرُكَانِكَ. تَقَلَّدْهُمَا عَلَى عُنُقِكَ. اُكْتُبْهُمَا عَلَى لَوْحِ قَلْبِكَ،

Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Baand om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!

٤ 4 فَتَجِدَ نِعْمَةً وَفِطْنَةً صَالِحَةً فِي أَعْيُنِ ٱللهِ وَٱلنَّاسِ.

Saa finder du Naade og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.

٥ 5 تَوَكَّلْ عَلَى ٱلرَّبِّ بِكُلِّ قَلْبِكَ، وَعَلَى فَهْمِكَ لَا تَعْتَمِدْ.

Stol paa HERREN af hele dit Hjerte, men forlad dig ikke paa din Forstand;

٦ 6 فِي كُلِّ طُرُقِكَ ٱعْرِفْهُ، وَهُوَ يُقَوِّمُ سُبُلَكَ.

hav ham i Tanke paa alle dine Veje, saa jævner han dine Stier.

٧ 7 لَا تَكُنْ حَكِيمًا فِي عَيْنَيْ نَفْسِكَ. ٱتَّقِ ٱلرَّبَّ وَٱبْعُدْ عَنِ ٱلشَّرِّ،

Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;

٨ 8 فَيَكُونَ شِفَاءً لِسُرَّتِكَ، وَسَقَاءً لِعِظَامِكَ.

saa faar du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.

٩ 9 أَكْرِمِ ٱلرَّبَّ مِنْ مَالِكَ وَمِنْ كُلِّ بَاكُورَاتِ غَلَّتِكَ،

Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;

١٠ 10 فَتَمْتَلِئَ خَزَائِنُكَ شِبْعًا، وَتَفِيضَ مَعَاصِرُكَ مِسْطَارًا.

da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most.

١١ 11 يَا ٱبْنِي، لَا تَحْتَقِرْ تَأْدِيبَ ٱلرَّبِّ وَلَا تَكْرَهْ تَوْبِيخَهُ،

Min Søn, lad ej haant om HERRENS Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;

١٢ 12 لِأَنَّ ٱلَّذِي يُحِبُّهُ ٱلرَّبُّ يُؤَدِّبُهُ، وَكَأَبٍ بِٱبْنٍ يُسَرُّ بِهِ.

HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.

١٣ 13 طُوبَى لِلْإِنْسَانِ ٱلَّذِي يَجِدُ ٱلْحِكْمَةَ، وَلِلرَّجُلِ ٱلَّذِي يَنَالُ ٱلْفَهْمَ،

Lykkelig den, der har opnaaet Visdom, den, der vinder sig Indsigt;

١٤ 14 لِأَنَّ تِجَارَتَهَا خَيْرٌ مِنْ تِجَارَةِ ٱلْفِضَّةِ، وَرِبْحَهَا خَيْرٌ مِنَ ٱلذَّهَبِ ٱلْخَالِصِ.

thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;

١٥ 15 هِيَ أَثْمَنُ مِنَ ٱلَّلآلِئِ، وَكُلُّ جَوَاهِرِكَ لَا تُسَاوِيهَا.

den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;

١٦ 16 فِي يَمِينِهَا طُولُ أَيَّامٍ، وَفِي يَسَارِهَا ٱلْغِنَى وَٱلْمَجْدُ.

en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;

١٧ 17 طُرُقُهَا طُرُقُ نِعَمٍ، وَكُلُّ مَسَالِكِهَا سَلَامٌ.

dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;

١٨ 18 هِيَ شَجَرَةُ حَيَاةٍ لِمُمْسِكِيهَا، وَٱلْمُتَمَسِّكُ بِهَا مَغْبُوطٌ.

den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!

١٩ 19 ٱلرَّبُّ بِٱلْحِكْمَةِ أَسَّسَ ٱلْأَرْضَ. أَثْبَتَ ٱلسَّمَاوَاتِ بِٱلْفَهْمِ.

HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt;

٢٠ 20 بِعِلْمِهِ ٱنْشَقَّتِ ٱللُّجَجُ، وَتَقْطُرُ ٱلسَّحَابُ نَدًى.

ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.

٢١ 21 يَا ٱبْنِي، لَا تَبْرَحْ هَذِهِ مِنْ عَيْنَيْكَ. ٱحْفَظِ ٱلرَّأْيَ وَٱلتَّدْبِيرَ،

Min Søn, tag Vare paa Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;

٢٢ 22 فَيَكُونَا حَيَاةً لِنَفْسِكَ، وَنِعْمَةً لِعُنُقِكَ.

saa bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.

٢٣ 23 حِينَئِذٍ تَسْلُكُ فِي طَرِيقِكَ آمِنًا، وَلَا تَعْثُرُ رِجْلُكَ.

Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod;

٢٤ 24 إِذَا ٱضْطَجَعْتَ فَلَا تَخَافُ، بَلْ تَضْطَجِعُ وَيَلُذُّ نَوْمُكَ.

sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;

٢٥ 25 لَا تَخْشَى مِنْ خَوْفٍ بَاغِتٍ، وَلَا مِنْ خَرَابِ ٱلْأَشْرَارِ إِذَا جَاءَ.

du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, naar det kommer over gudløse;

٢٦ 26 لِأَنَّ ٱلرَّبَّ يَكُونُ مُعْتَمَدَكَ، وَيَصُونُ رِجْلَكَ مِنْ أَنْ تُؤْخَذَ.

thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, saa den ikke hildes.

٢٧ 27 لَا تَمْنَعِ ٱلْخَيْرَ عَنْ أَهْلِهِ، حِينَ يَكُونُ فِي طَاقَةِ يَدِكَ أَنْ تَفْعَلَهُ.

Nægt ikke den trængende Hjælp, naar det staar i din Magt at hjælpe;

٢٨ 28 لَا تَقُلْ لِصَاحِبِكَ: «ٱذْهَبْ وَعُدْ فَأُعْطِيَكَ غَدًا» وَمَوْجُودٌ عِنْدَكَ.

sig ej til din Næste: »Gaa og kom igen, jeg vil give i Morgen!« — saafremt du har det.

٢٩ 29 لَا تَخْتَرِعْ شَرًّا عَلَى صَاحِبِكَ، وَهُوَ سَاكِنٌ لَدَيْكَ آمِنًا.

Tænk ikke paa ondt mod din Næste, naar han tillidsfuldt bor i din Nærhed.

٣٠ 30 لَا تُخَاصِمْ إِنْسَانًا بِدُونِ سَبَبٍ، إِنْ لَمْ يَكُنْ قَدْ صَنَعَ مَعَكَ شَرًّا.

Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, naar han ikke har voldet dig Men.

٣١ 31 لَا تَحْسِدِ ٱلظَّالِمَ وَلَا تَخْتَرْ شَيْئًا مِنْ طُرُقِهِ،

Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;

٣٢ 32 لِأَنَّ ٱلْمُلْتَوِيَ رَجْسٌ عِنْدَ ٱلرَّبِّ، أَمَّا سِرُّهُ فَعِنْدَ ٱلْمُسْتَقِيمِينَ.

thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;

٣٣ 33 لَعْنَةُ ٱلرَّبِّ فِي بَيْتِ ٱلشِّرِّيرِ، لَكِنَّهُ يُبَارِكُ مَسْكَنَ ٱلصِّدِّيقِينَ.

i den gudløses Hus er HERRENS Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.

٣٤ 34 كَمَا أَنَّهُ يَسْتَهْزِئُ بِٱلْمُسْتَهْزِئِينَ، هَكَذَا يُعْطِي نِعْمَةً لِلْمُتَوَاضِعِينَ.

Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Naade.

٣٥ 35 ٱلْحُكَمَاءُ يَرِثُونَ مَجْدًا وَٱلْحَمْقَى يَحْمِلُونَ هَوَانًا.

De vise faar Ære til Arv, men Taaber høster kun Skam.