Katwa Nono Katwa 21
1 Nin nizu kidin tinanin wa belin akune sai lonliri unuzu Efisu, tina nin wa piru ujirgi mmen tinin china kitenen mmen udu utudun Cos, kikanere ujirge wayisin nin kitik. uwui unbe tina tipira nan nya jirgi mmen nuzu kusarin Cos tidua utudun Rhodes, kikane tutun ujirge mmen yisina. Uwui kidun dana tiwa piru kipin Patara, kikanere ujirgin mmen yisina.
Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.
2 kusarin Patara tinanin wa chin ujirgin mmen, umong unit bele nari kikane umong ujirgin mmen ma katu udu kusarin Phonenica. tinanin wa chin kikane ti piru ujirge mmen
Og da vi fandt et Skib, som skulde gaa lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede.
3 Tiwa chinu nan nya kurawa kudia ma tinin yene utudun Cyprus. Tiwa kata kusari inyamma tudun tinin leu ubun ichin ti duru kusarin Phoenicia, nin kusari Siria nan nya kipin Tyre. Ujirge mmen ma tiayiri kikane bar anan kata jirgin mmen wa dinin kutura kona ima toltunu
Men da vi havde faaet Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Syrien og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.
4 Umong bele nari kikane ananyinusauyenu sosun nan nya Tyre, nin nanin tisuo nan ghinu tita ayiri kuzor. Bar Ufunu Ulau Kutellẹ na ti nanin yinno anit ma ti Bulus ku tikanchi nan nya Urshalima, inanin wa belin Bulus ku na awa duo kikaneba.
Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Aanden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
5 Tutun dana kubin ta ujirgin mmen ma ghiu, tinna ti su makemake tinan leu ubun chin bit udu Urshalima. Dana ti chino u Tyre, vat anite nin na wani mine ah nono mine ida na arik ubiu kurawa kudia. Vat bite kikane ti tumuno kitene lichichinghe tinin ta ilira.
Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet paa Strandbredden og holdt Bøn
6 Nin kidun tininin su elip nimalin, Bulus nin nanan chime tina ti pira jirgin mmen, ka kisin nanan yinusauyenu tin na ikwila nilarimine.
toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.
7 Nin kidun tichino u Tyre, tileu ubun nin chinbit udu ka gbiri Ptolemais. Kikane anan yinnu sa uyenu wa duku. Timini tiwa liso nanin tiso nan ghinu nin kani kitike
Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste paa Brødrene og bleve een Dag hos dem.
8 nin kuwi ti chino Ptolemais tinin kata udu kipin Kaesariah, kikanere tiwa so kilarin Philip, ulena awa yiru kubi me kap dursuzu nanit indana imma dofunu yesu. awa di nan nya nanit alena anan yinusauyenu wa fere yenje awa ni alena alesumine na ku.
Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.
9 Awadinin na shono anas na isa su ulimaba. Ufunu Ulau asa benle nanin kaudura nan nya umoron yenji kiti.
Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.
10 Nin kidun tiwa di ingan Philip nin na yiri gbarde, umong unan yinusauyenu lisame wadi Agabus amini wadak kusari Judea amini wa duru nan nya kaiseria. Kokome kubi asa belle kadura nan nya moro yenjikiti. [Amewadi kuannabi]
Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus.
11 Nin daki me kika na tiwadik, ani yira libelt Bulus annin tere nabunu me nin na chara me nin belle, “Ufunu Ulau woro 'adide na Yahudawa nan nya Urshalima ma kifu Bulus ku iterughe nafo nene inanin matighe kuti lichin.'”
Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: „Dette siger den Helligaand: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde saaledes i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder.‟
12 Dana tilanza nanin, arik nin nan nanyinusausalinyenu kikane tinin woro Bulus ku, “Na uwado U4shalima ba!” Inja uwado nan nya Urshalima
Men da vi hørte dette, bade saavel vi som de der paa Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.
13 Bulus nin kwana nani, “chinon kuchulu mine nin ti salin likara lkibinai nin woro na iwadoba! bar yeri idin su kuchule nin ti usalin likara kibinai. In na kibinai nin in do kuti lichin tutun unku nan nya Urshalima bar kata Chikilaribit Yesu.
Da svarede Paulus: „Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogsaa at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.‟
14 Dana ti yene ama du Urshalima, tinari uwantin ghe. Tinin woro, “Na uso nanin nafo kibinai Chikilari.
Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: „Herrens Villie ske!‟
15 Nin kidun nayirane nan nya Kaiseria, ninanin wasu makeke nimon bit tinin naya kutin udu Urshalima.
Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.
16 Amon anan yinusauyenu dofuno nari tutun unuzun Kasaria. Inanin wa yiri nari umong unit lisame wadi Mnason. Awadi kusarin Cypros, ame wadi unan dortu Yesu kubia nin chizunu dursuzu nanit kadura kitene me.
Og ogsaa nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.
17 Dana ti duru nan nya Urshalim, kipi nananyinnusauyenu liso nari nin kibinai kibo.
Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.
18 Nin kui Bulus nin kagisin bit ti do tidi lirin nin Yakub, amere wadi udia kuti kubowe, kika ne. Vat nin na dida kuti kubo Urshalima wadiku tutun.
Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.
19 Bulus nin liso nani, anin bele nanin vat ilemon na Kutelle nasu nin nan nya Alumai.
Og da han havde hilst paa dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
20 Dana ilaza nanin, Yakukbu nin kagisin na kune su ugodo kiti Kutellẹ. Nin nanin umong nin woro Bulus ku,”Gwana, uyiru kap arik a Yahudawe karin nan nya kikane na inayinin nin Chikilari Yesu. Tutu, uyiru vat bite tile bun durtu ti sharia to na Musa na ninari.
Men da de hørte dette, priste de Gud, og de sagde til ham: „Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.
21 Tutun nana bit Ayahudawe alena ina yininsauyenu ina bellin nanin andi nan nya nalena a Yahudawari ba, ibelle a yahudawa alena ina yininsauyenu na isosin nan nya nale na a Yahudawa ba kikane ichin u dortu ti sharia Musa. Anit na woro fena bellin a Yahudawa na inayininsauyenu ichin ubozu na churu nono mine nin aladu bit. Arik na yinin ba bar tina yene idn belu kinuwari.
Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.
22 Tutun nanua bit Ayahudawa anan yinnusauyenu lanza uda, ima lazu ayi ninf. Bar udinin isu imong na imanunu nanin elemon na ina lanza na kiden nariba.
Hvad er der da at gøre? Der maa sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville faa at høre, at du er kommen.
23 Bara nanin su elemon na tina bellen munu isu. Anit awa nas na su isilin nan nya bit kiti Kutellẹ.
Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte paa sig.
24 Chan nin na le anite uduo kiti kuti kubowe idi su matiza mana dininsuzu bar anin nin ghinu isu uzazinu nan nya kuti kubowe. Nin na nin andi kubi nizi liti mine da, beng ilemong na inna. Nin kidun, iwa yna ibasa titi mine nanin mati elemon na ina belin imasu. Andi anite yene minu ima yinnu ilemon na ina belin kinuwari. Kikane tutun ima yinu idin durtu ti sharia na Yahudawe vat.
Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; saa ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget paa sig, men at du ogsaa selv vandrer saaledes, at du holder Loven.
25 Kitin na lena a Yahudawari ba arik akune kikane nan nya Urshalima tina belin ti sharia tona inin ma dortu, tinanin na su ma nyertatinani na belin nanin ilemon na tina yinin. Tina su ma nyert, naiwa li inawa ilena ina nizu ichilmine b, tutun naiwa li mmi ninawa b, na iwa lizu inawa elena ina manling utoh ninin ba. tinanin na belin nanin na iwa pizuru awani nanit.
Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet saadant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt.‟
26 Nin nanin Bulus nin yina nin lilemon na iworo asu, nin kunye atinna ayira anit awanas, ligowe itinna ikusu ati mine. Nin kidu, Bulus nin duo kuti kubowe anin bele aprist liri lona ima malu kusu nati mine nin liri lona ima niszu inawa kusu litimine.
Da tog Paulus Mændene med sig næste Dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.
27 Dana ayiru kuzor dakusa inkulu ikusu nati mine, Bulus nin kwinla kuti kubowe. Among a Yahudawa unuzu Asia ni yeneghe kikane inanin wa lanza ayi nin ghe. Inanin wa yichila a Yahudawa alena iwa di nan nya kuti kubowe ibin nanin ikifo Bulus.
Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Haand paa ham
28 Inin jartiza,”Israila nuanua, dan ida bun nari ushuru nit ule! ule unitere din dursuzu anit kikana apira innari ma dursuzu na Yahudawe. Adin dursuzu anit ichin udurtu ti sahria Musa, nin nanzu kuti kulau. Amini tutun ana pirin nan ghinu nan nya kuti kubua nin ti kiti kane kiti nanzan?
og raabte: „I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han ogsaa ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent; ‟
29 Iwa bellin nanin bar iwayene Bulus ku ichin nan nya Urshalima ninbTrophimus bar ame wadi ku Yahudawari ba. Bar usharia mine yinna ku wurmi piru kuti kuboa ba, iwa susa Bulus pira nin Trophimus nan nya kuti kubo in wuine.
de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen.
30 Anit vat ka gbiri lanza kuti kubowe rikiche. inin chuo idakikane. Ininkifo Bulus iwunin ghe udas kiti kubuo. Inin tursu nibulun kuti kubuo. Bar anit wa tirikiche nan nya kuti kubuo.
Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede.
31 Dana iwa chinu umolu Bulus ku umong tina di nuzu nin chum ada kiti kuti kubuo anin belle ugo nanan likum na Roman ah anit gbarden din fizu tirikichi kuti kubuowe nan nya Urshalima.
Og da de søgte at slaa ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.
32 Udia nanan likum fita dadai ayira anong anan katame nin na mong anan likum gbardan inin chuo ida kiti kuti kubuawe kikana lipitin nanit wadiku. Dana lipintin nanit alena iwa din kwizu Bulus ku yene ugo likum nin nanan likum din chinu itin ichino kwuizu ghe.
Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de saa Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slaa Paulus.
33 Udia na nanan likum da kikana Bulus diku atinna akifo ghe. Anin belle anan likumme iteru acharan Bulus nin nga. Anin tirino lipitin nanite, Ghari unit ulele, nin yari asumina?
Da traadte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.
34 Among gbardan nanit kikane iwa tinin jartizu nimomo, among tutun jartizu nimomon dabam. Barna iwa liubun din jartizu kan, ude nanan likumme awa yninin ilemong na iwadi belle ba. Tutun ame ude nanan likum ta iyira Bulus ku pira ninghe anan tirino ghe kikane.
Da raabte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde faa noget paalideligt at vide paa Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen.
35 Anan likumme tin na yira Bulus ku udu kiti kana kidimin likar, Vat nanit tin na durtu nnanin, chinin molu Bulus ku. Tutun ugo nanan. Nin nanin ude nanan likumme tin na aworo anan likum iyiri Bulus udu nan nya kuti likara.
Men da han kom paa Trappen, gik det saaledes, at han maatte bæres af Stridsmændene paa Grund af Skarens Voldsomhed;
36 Lipitin durtu iyita jartizu, “mologhe! mologhe!''
thi Folkemængden fulgte efter og raabte: „Bort med ham!‟
37 Dana iwa chinu uyiru Bulus ku udu nan nya kuti kun likar, anin lirina nin udia na nan likumme nin ti Helenist,”Iwaghe ilirina nin fia? Ude nanan likumme woro, udin lanzu ti Helinanchira?
Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: „Er det mig tilladt at sige noget til dig?‟ Men han sagde: „Forstaar du Græsk?
38 Idususa fia unuzu kusarin Masarawari iminin din chinu dani nin likichi kitenen gomnaniti nayiri alena na kata imini na yiru anit amui anas na fea likichi nan nya kusho, nin nanin tima yinu ukifume ba.
Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?‟
39 Bulus nin kwan, “babban, menghariba! men ku Yahudawari. Iwa mari nan nya Tarsus ka gbiri kusarin Cilicia. Idinin su ilirin nin na nite.
Men Paulus sagde: „Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!‟
40 Kikanere Ude na nan likumme nin na Bulusku kubi alirin. Kikane Bulus ni nakwa uchara me anan talipitin anit ititik. Nin kidun dana lipitin anite ta tik, Bulus nin lirina nin tiyari mine na Yahudawe.
Og da han tilstedte det, stod Paulus frem paa Trappen og slog til Lyd med Haanden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:
