< Jobi 28 >

1 “Me siguri ka një minierë për argjendin dhe një vend ku bëhet rafinimi i arit.
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 Hekuri nxirret nga toka dhe guri i shkrirë jep bakrin.
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 Njeriu i jep fund territ dhe hulumton thellësitë më të mëdha në kërkim të gurëve të varrosur në terr dhe në hijen e vdekjes.
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 Ai çel një pus larg vendbanimit, në vende të harruara nga këmbësorët; janë pezull dhe lëkunden larg njerëzve.
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 Sa për tokën, prej asaj del buka, por nga poshtë është e trazuar nga zjarri.
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 Gurët e saj janë banesa e safirëve dhe përmbajnë pluhur ari.
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 Shpendi grabitqar nuk e njeh shtegun dhe as syri i skifterit nuk e ka parë kurrë.
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 Bishat e egra nuk e kanë përshkruar dhe as luani nuk ka kaluar kurrë andej.
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 Njeriu vë dorë mbi strallin dhe i rrëzon malet nga rrënjët.
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 Hap galeri ndër shkëmbinj dhe syri i tij sheh gjithçka që është e çmuar.
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 Zë rrjedhat ujore që të mos rrjedhin, dhe nxjerr në dritë gjërat e fshehura.
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 Po ku mund ta gjesh diturinë, dhe ku është vendi i zgjuarsisë?
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 Njeriu nuk ua di vlerën dhe ajo nuk gjendet mbi tokën e të gjallëve.
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 Humnera thotë: “Nuk është tek unë”; deti thotë: “Nuk qëndron pranë meje”.
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Nuk përftohet duke e shkëmbyer me ar të rafinuar as blihet duke peshuar argjend.
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 Nuk shtihet në dorë me arin e Ofirit, me oniksin e çmuar ose me safirin.
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 Ari dhe kristali nuk mund të barazohen me të dhe nuk këmbehet me enë ari të kulluar.
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 Korali dhe kristali as që meritojnë të përmenden; vlera e diturisë është më e madhe se margaritarët.
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 Topazi i Etiopisë nuk mund të barazohet dhe nuk mund të vlerësohet me ar të kulluar.
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 Por atëherë nga rrjedh dituria dhe ku e ka selinë zgjuarsia?
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 Ajo u fshihet syve të çdo të gjalli, është e mbuluar për zogjtë e qiellit.
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 Abadoni dhe vdekja thonë: “Kemi dëgjuar të flitet për të me veshët tona”.
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 Vetëm Perëndia njeh rrugën e saj, vetëm ai e di ku ndodhet,
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 sepse ai vë re skajet e tokës dhe sheh tërë ato që ndodhen nën qiejt.
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 Kur caktoi peshën e erës dhe u caktoi ujërave një masë,
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 kur bëri një ligj për shiun dhe një rrugë për vetëtimën e bubullimave,
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 atëherë pa dhe e tregoi, e vendosi dhe madje e hetoi,
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 dhe i tha njeriut: “Ja, të kesh frikë nga Zoti, kjo është dituri, dhe t’i largohesh së keqes është zgjuarsi””.
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.

< Jobi 28 >